Metode og univers

Operation Læring

Militære metoder til læring, forberedelse og præstation – omsat til studier, undervisning og arbejdsliv.

De fleste lærer hvad de skal lære. De færreste lærer hvordan de lærer bedst.

Operation Læring tager metoder, som militæret bruger til at forberede, træne og evaluere mennesker før og efter krævende opgaver, og omsætter dem til studielivet. Ikke som militær disciplin, men som praktiske metoder til at prioritere, træne det rigtige og blive bedre fra gang til gang.

Operation Læring er udviklet af Mikkel Wammen Petersen, der har 20 års erfaring som officer og uddannelsesleder og i dag også er censor og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.

Problemet

Pensum, deadlines og eksamener. Men ofte uden en strategi.

Som studerende får du et pensum, en deadline og en eksamensdato. Men sjældent en metode til at beslutte, hvad der er vigtigst, hvordan du skal træne det, eller hvordan du bagefter finder ud af, om din tilgang faktisk virkede.

Det er anderledes i militæret. Her er forberedelse, træning og evaluering en del af selve opgaven. Man planlægger, øver, gennemfører og undersøger bagefter, hvad der skal gentages eller ændres.

Operation Læring tager den tankegang med ind på studiet.

Læringskredsløbet

God læring begynder før, du åbner bogen, og slutter ikke, når eksamen er overstået.

Operation Læring følger fem trin, som også kendes fra militær træning: Du gør dig klar, lægger en plan, træner det, du skal kunne, præsterer – og bruger bagefter erfaringerne til at blive bedre næste gang.

  1. Kampklar

    Skab gode betingelser for at lære

    Det er svært at lære noget, hvis du er træt, ukoncentreret eller konstant bliver afbrudt. Søvn, bevægelse, mad og din evne til at holde fokus påvirker, hvor godt du kan lære og huske.

    Kampklar handler om at få det grundlæggende på plads, før du forsøger at optimere selve læringen.

  2. Planlæg

    Brug tiden på det vigtigste

    Du kan sjældent nå alt lige godt. Derfor begynder god forberedelse med at finde ud af, hvad du faktisk skal kunne, hvor tiden bedst bruges, og hvad du med vilje vælger fra.

    Her bruger Operation Læring blandt andet militære metoder til prioritering, planlægning og samarbejde.

  3. Træn

    Øv det, du senere skal kunne

    At læse om noget er ikke det samme som at kunne det.

    Hvis du skal forklare stoffet til en eksamen, skal du øve dig i at forklare det. Hvis du skal løse problemer, skal du træne på problemer. Hvis du skal præsentere, skal du præsentere.

    Træningen skal ligne den situation, du senere skal præstere i.

  4. Præstér

    Gør det, du har trænet

    Eksamen, præsentationen eller den svære opgave er ikke tidspunktet, hvor du skal finde din metode. Den skal helst være på plads allerede.

    Her handler det om at holde hovedet klart, bruge det, du har trænet, og kunne tilpasse dig, når virkeligheden ikke følger planen.

  5. Evaluér

    Find ud af, hvad du tager med videre

    Når opgaven er overstået, er arbejdet ikke nødvendigvis færdigt.

    Hvad virkede? Hvad gjorde ikke? Hvorfor? Og hvad vil du konkret gøre anderledes næste gang?

    Med blandt andet After Action Review bliver erfaringen fra én præstation til forberedelse til den næste.

For hvem

Hvem kan bruge Operation Læring?

De samme metoder kan bruges forskelligt. En studerende kan bruge dem til sin egen forberedelse. En underviser kan tage dem med ind i undervisningen. Og en uddannelse kan bruge dem som fælles sprog for læring, træning og evaluering.

Studerende og elever

Brug metoderne direkte i din hverdag: til at prioritere pensum, planlægge din tid, få studiegruppen til at fungere, træne frem mod eksamen og lære af det, der allerede er sket.

Se værktøjerne

Undervisere

Brug værktøjerne i undervisningen eller giv dem videre til elever og studerende. Her finder du blandt andet artikler, skabeloner og metoder til træning, refleksion og evaluering.

Læs artiklerne

Uddannelsesledere

Operation Læring kan også introduceres samlet gennem foredrag og workshops. Indhold og eksempler tilpasses uddannelsen og de elever eller studerende, der sidder i lokalet.

Se foredraget

Værktøjer

Metoder, du kan tage i brug med det samme

Operation Læring er ikke kun en måde at tænke på. Det er også en samling værktøjer, du kan bruge før, under og efter en krævende opgave.

Nogle hjælper dig med at prioritere og lægge en plan. Andre hjælper dig med at træne, træffe beslutninger eller finde ud af, hvad du skal gøre anderledes næste gang.

Du behøver ikke bruge dem alle. Find det problem, du står med, og vælg det værktøj, der passer til.

Artikler

Historien, forskningen og tankerne bag metoderne

Hvor kommer After Action Review fra? Hvorfor virker det bedre at træne en eksamen end bare at læse til den? Og hvad kan militære metoder som OODA, Hot Wash og wargaming egentlig bruges til på et studie?

Artiklerne går et lag dybere end værktøjerne. Her finder du historien bag metoderne, forskningen hvor den findes, og konkrete eksempler på, hvordan principperne kan bruges i studielivet.

Om forfatteren

Mikkel Wammen Petersen

Portræt af Mikkel Wammen Petersen
20 år i Forsvaret
Tidligere officer og uddannelsesleder for Militærpolitiets mellemlederuddannelse.
Uddannelse
Kandidat i IT-ledelse, Master i militære studier og delvis Master i læreprocesser.
I dag
It- og digitaliseringschef, censor og ekstern lektor ved AAU.
Forfatter
Operation Læring, udgivet af Wadskjær Forlag i 2026.

Fra uniform til universitet

Idéen opstod, da jeg selv blev studerende igen

Efter mere end 20 år som officer tog jeg i 2019 orlov fra Forsvaret for at læse på universitetet.

Det var lidt af et skift. Men jeg opdagede hurtigt, at mange af de arbejdsmetoder, jeg havde med mig fra militæret, fungerede mindst lige så godt på et studie.

Jeg lagde en plan for semesteret. Prioriterede stoffet i stedet for at behandle alt som lige vigtigt. Trænede den måde, jeg senere skulle præstere på. Brugte andre til at udfordre mine antagelser. Og når noget var overstået, gennemgik jeg, hvad der havde virket, og hvad jeg skulle gøre anderledes næste gang.

Det var ikke én bestemt militær metode, der gjorde forskellen. Det var måden at tænke forberedelse på.

I Forsvaret forventer man ikke, at mennesker bare kan levere, når det gælder. Man forbereder, planlægger, træner og evaluerer. På universitetet oplevede jeg, at meget af ansvaret for netop den del var overladt til den enkelte studerende.

Det blev begyndelsen på Operation Læring.

I dag arbejder jeg med IT og digitalisering og underviser samtidig som ekstern lektor. Operation Læring samler erfaringerne fra de forskellige verdener i én enkel idé: Vi kan blive bedre til at lære, hvis vi også bliver bedre til at forberede, træne og evaluere den måde, vi lærer på.

Læs mere om bogen

Foredrag

Klar til at booke for din uddannelse?

Foredraget giver elever og studerende konkrete værktøjer til planlægning, fokus, træning og evaluering. Cases og eksempler tilpasses dem, der sidder i salen – med fuld tilfredshedsgaranti.

Format
45, 60 eller 90 minutter
Målgruppe
Elever, studerende, undervisere og fagprofessionelle
Udbytte
Mere struktur, motivation, overblik og ro